Når du flytter ind på Dalen er der et værelse klar til dig. Du må gerne have dine egne møbler med. Hvis du ikke har det, så sørger vi for at der er en
Når du flytter ind
- Seng
- Skab
- Bord
- Stol
Alle har deres eget værelse. Du kan få udleveret din egen nøgle til værelset, hvis du gerne vil.
Pædagogerne banker altid på inden de går ind til dig på værelset. Man kan godt aftale med dem, at de går ind om morgenen, uden du har svaret, hvis du har svært ved at vågne.
Der er trådløst internet på alle værelser. Der er faste internettider i hverdage og ferier.
Du er med til at indrette dit værelse
I starten kan værelset godt virke lidt tomt eller kedeligt. Det er fordi, vi synes, du selv skal være med til at vælge hvilke ting du gerne vil have. Der skal være plads til dine egne ting og måske skal der købes lidt nyt. Derfor aftaler du sammen med de voksne på Dalen hvordan værelset skal indrettes og hvad der måske skal købes. I tager sammen ud og køber sengetøj, plakater osv. så værelset passer til dig.
Oprydning og rengøring
Du skal selv være med til at holde dit værelse pænt og rent. Alle har en fast ugentlig rengøringsdag. Pædagogerne minder dig om det, og hjælper som I aftaler det.