Dalen er først og fremmest til for de børn og unge, der bor her. Det er deres base, og vi tilstræber at her er hjemligt, hyggeligt og rart at være.
Hjemlighed er bare svært at beskrive, for hvad er et hjem og hvad er hjemlighed egentligt?
For os handler det om at skabe et hjem for de børn, der bor på Dalen. Et sted hvor de oplever en nærhed og tryghed, en ægte interesse i dem som individer, og ikke mindst en omsorg som medvirker til, at de kan trives og der skabes grobund for udvikling.
Et hjem giver plads til glæde, latter, tårer og uenighed – men der er aldrig tvivl om, at man er accepteret og hører til og er ønsket – og det brænder vi for at give de børn, der bor på Dalen, en oplevelse af.