Supervision

Det socialpædagogiske arbejde stiller høje krav til både personalets faglige kompetencer og personlige udvikling. For at fremme den faglige udvikling og sikre trivsel i et ofte krævende arbejdsfelt, anvendes supervision som et centralt redskab.

Teampædagogerne modtager regelmæssigt ekstern gruppesupervision. I øjeblikket samarbejder vi med KRAPspecialisterne, som også tilbyder uddannelsesforløb i KRAP-metoden. Derudover modtager det pædagogiske personale metodesupervision ved psykolog Ida Kortbæk.

Ved behov har alle ansatte mulighed for at få ekstern individuel supervision.

Ledelsen på Dalen modtager supervision målrettet ledelsesudvikling. Aktuelt samarbejder vi med erhvervspsykolog Anne-Mette Holst, der har betydelig erfaring med supervision af ledere.