Det er afgørende for os, at børn og unge kan have tillid til de voksne på Dalen. Vi er af den klare opfattelse, at omsorg, ærlighed og tillid er afgørende for at de unge finder mod til at dele deres liv med os. Derfor arbejder vi altid ud fra, at være tydelige og troværdige.
Børn og voksne er ikke altid enige – men man kan regne med de voksne på Dalen.
Det betyder også at de voksne godt tør stå for skud, og de unge gerne må mene, at de voksne nogle gange er urimelige og nogle ”idioter” fordi vi holder fast i det der aftalt, eller de regler og rammer der er gældende på Dalen. Som troværdige voksne er vi omsorgspersoner, der altid vil tage børn og unge alvorligt, lytte til dem og søge at give børnene indflydelse, hvor det er muligt.