Det er ikke Dalen, der bestemmer, hvor meget og hvordan du har samvær med dit barn. Det gør familierådgiveren fra kommunen. Der træffes afgørelse om samvær og laves en samværsplan for barnet. Dalen får en kopi af planen.
Samvær kan både være på Dalen eller hjemme hos jer forældre. Men det er altid noget kommunen bestemmer. Hvis det er ok for familierådgiveren, tager vi meget gerne imod besøg på Dalen.
Hvis samvær er hos dig, så vil vi typisk bringe og hente dit barn i starten. Efter en periode – og ud fra barnets alder og udvikling – aftaler vi måske, at barnet tager offentlig transport til og fra samvær.